Teknologiforståelse

Chatbotten SkoleGPT er udviklet specifikt til, at lærerne kan undervise i kunstig intelligens uden at frygte for at bryde nogen regler. Og ifølge en af udviklerne bag den danske chatbot er den faktisk også på nogen områder mere egnet til undervisning.

En ny gratis chatbot giver lærerne mulighed for at undervise i kunstig intelligens uden risiko for at overtræde GDPR-regler.

Chatbotten hedder SkoleGPT og er udviklet på Københavns Professionshøjskole (KP). I modsætning til sin mere kendte fætter ChatGPT skal SkoleGPT ikke tjene penge ved at indsamle brugerdata (præciseret, den 26./10.).

Det gør, at lærerne med ro i maven kan lade sine elever bruge den, siger it-pædagogisk konsulent på Københavns Professionshøjskole Martin Exner, der har været med til at udvikle den skolevenlige chatbot.

Ifølge ham er der nemlig så mange databehandlingsudfordringer ved at bruge ChatGPT, at den kendte chatbot ikke er mulig at bruge i undervisningen. 

”Af alle mulige grunde er det ulovligt at bruge tjenester som ChatGPT og lignende, hvis man som lærer vil give sine elever noget undervisning i, hvad kunstig intelligens rent faktisk kan. Det skyldes blandt andet GDPR-regler. Det er ærgerligt, for lærerne ved, at eleverne bruger kunstig intelligens til alt muligt i både deres fritid og skoletid, men de kan ikke tage det ind i undervisningen som en resurse”, forklarer Martin Exner.

Lærer-finte er ikke nok til at løse problemet 

Martin Exner mener, at de nye chatbots er helt oplagte redskaber til at undervise i teknologiforståelse og til at snakke med sine elever om at bruge kunstig intelligens som værktøj. 

Men det går ikke at bruge ChatGPT, er den it-pædagogiske konsulent overbevist om. Selv ikke med en finte, som flere lærere har benyttet sig af, forklarer Martin Exner . 

”Lærere har forsøgt at omgå GDPR-problemerne ved at oprette sig selv som brugere og lade eleverne arbejde på deres profil. Men det må man faktisk heller ikke, for eleven kan jo stadig komme til at skrive personfølsomme oplysninger i det, de skriver til chatbotten. Så det er ikke ok, selv om det så er læreren, der officielt står som afsender”, siger han. 

Da Københavns Professionshøjskole ikke har kommercielle interesser i brugernes data, har de kunnet lave en chatbot, som ikke kræver registrering, og som hverken gemmer eller videregiver data, fortæller Martin Exner.

”Med SkoleGPT er man er ude over at være i lommen på big tech som lærer eller elev. Vores interesse er, at brugerne har adgang til alle relevante læremidler, som findes i samfundet. Både for at kunne reflektere kritisk over dem, men også for at kunne skabe med dem”.

Stort potentiale i chatbotter

Der har været meget debat om elever og studerende, som har brugt de intelligente chatbotter til at snyde med opgaver og ved eksamer. 

Men der er også en anden, mere positiv side af historien, og den vil Martin Exner gerne have mere fokus på.

For det didaktiske potentiale er nemlig enormt, mener han.

”Kunstig intelligens kan fx bruges som lektiementor eller som idebank til opgaveskrivning”, fortæller han. 

”Eller man kan bruge det til at øve sit fremmedsprog, for eksempel ved at instruere den i at svare på let fransk og dermed kan eleven træne sin sprogbrug”.

Det er digital dannelse at forstå kunstig intelligens

Martin Exner peger desuden på, at folkeskolen skal danne eleverne til den verden, de kommer ud i, når de er færdige med skolen – eller bare når de kommer hjem fra skolen. 

Derfor er det ifølge ham skolens pligt at undervise dem i kunstig intelligens, så de ved, hvad de har med at gøre. 

Og her er SkoleGPT faktisk også et bedre redskab end de kommercielle chatbotter, siger han.

”ChatGPT har ikke en masse indstillinger, man kan skrue på, men det har SkoleGPT. Ved at skrue på forskellige parametre kan man få den til at være mere eller mindre kreativ i sine svar. Eller mere eller mindre præcis”, fortæller han. 

”Tanken er, at vores chatbot skal være så åben og gennemsigtig som muligt, så der ikke er nogen små skjulte handlinger, man ikke kender til”.

Det er også meningen, at der skal være fuld åbenhed om det datasæt, chatbotten er trænet på. 

På den måde kan man have en dialog med eleverne om, hvordan datasættet påvirker de tekster, SkoleGPT producerer.

”I det datasæt, vi bruger lige nu, er kvinder og etniske minoriteter underrepræsenterede, hvilket er vigtigt at vide, for det er baggrunden for de svar, den kommer med”, forklarer Martin Exner. 

”Hvis man beder den om at beskrive en typisk læge, vil den sikkert vælge en hvid midaldrende mand – og så er det, at man skal tage en snak med eleverne om, at chatbotten er ikke racist. Den svarer bare på basis af det datasæt, den har. Det er os selv, fingeren peger på”.

Datatilsynet: Vi har ikke lavet konkret vurdering af ChatGPT

Folkeskolen har spurgt Datatilsynet, om det er lovligt at bede sine elever om at bruge ChatGPT i undervisningen, eller om man kommer til at overtræde GDPR-lovgivningen. 

Datatilsynet oplyser, at de ikke kan svare uden at lave en konkret vurdering af ChatGPT - og det har de ikke gjort. 

Tilsynet råder til, at den enkelte lærer eller skole ikke selv forsøger at lave en vurdering, da det kræver godt kendskab til både GDPR-loven og til, hvordan firmaet bag ChatGTP opbevarer og bruger de data, de får via brugen af chatbotten. 

I stedet opfordrer Datatilsynet til, at man på for eksempel kommunalt plan laver en vurdering af, hvad chatbots som ChatGTP kan bruges til i forskellige sammenhænge. Overtrædelse af GDPR-lovgivningen straffes typisk med bøder i 100.0000 kroners-klassen.

Prøv SkoleGPT her.