Vold, skyderier og mord på åben gade.

Sådan indledte statsminister Mette Frederiksen (S) med at ridse op, hvad regeringen ønsker at komme til livs med sin nye bandepakke.

Helt konkret fremlægger regeringen nu 39 initiativer, der skal gøre livet svært for de ”allermest hårdkogte kriminelle” i samfundet.

Det fortalte både statsministeren, vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), justitsminister Peter Hummelgaard (S) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) på et pressemøde tirsdag.

Men det er samtidig den 4. i rækken af bandepakker på blot 14 år, og de fremmødte journalister satte derfor spørgsmålstegn ved, hvad den nye pakke skal kunne, nu hvor de gamle pakker tilsyneladende ikke har været tilstrækkelige.

Knive, bagmænd og "de små brødre"

Med bandepakken vil regeringen give politiet bedre redskaber til at forebygge bandekriminalitet og sætte ind over for særligt unge, der rekrutteres til miljøerne helt ned i tiårsalderen.

Sådan lyder det fra regeringen, der blandt andet lægger op til endnu hårdere straffe i den nye bandepakke.

- Vi strammer grebet og skruer massivt op for straffen, når der bliver begået kriminalitet, sagde Jakob Ellemann-Jensen, der slår fast, at risikoen for ny begået kriminalitet er mindre, hvis bandemedlemmer sidder i en fængselscelle.

Justitsminister Peter Hummelgaard fortæller, at bandepakken skal få knivene ud af bandemiljøet, sætte ind over for banderelaterede bagmænd, der ”skummer fløden” ved at begå økonomisk kriminalitet, og ikke mindst få ”de mindre brødre væk fra gaden”.

Drypvis har regeringen forud for pressemødet fortalt om nogle af initiativerne. I sidste uge løftede Peter Hummelgaard blandt andet sløret for en dobbelt straf for ulovlig besiddelse af knive.

Den fjerde i rækken

’Bandepakken’, ’Fast greb om banderne’ og ’Bander bag tremmer’ er navnene på de tre tidligere bandepakker, som blev vedtaget i henholdsvis år 2009, 2014 og 2017.

Den nye bandepakke har fået titlen ’Trygge nabolag i hele Danmark’ og skal ifølge regeringen nu slå endnu hårdere ned på bandekriminalitet end de tidligere.

- De bandekriminelle begynder at bruge kryptovaluta som en del af de illegale aktiviteter. Her går vi ind og giver politiet noget nyt at arbejde med, siger Hummelgaard og henviser til, at politiet skal kunne analysere kryptovalutaspor for at spore sig ind på narko- og våbenhandel.

Den første bandepakke gav blandt andet myndighederne mulighed for at straffe grov kriminalitet som banderelaterede drab og vidnetrusler dobbelt så hårdt.

Det blev med de to efterfølgere udvidet, så den dobbelte straf også i dag gælder simpel vold, afpresning og trusler.

Tidligere bandepakker har desuden skærpet straffen for brug af skydevåben. I den nye bandepakke lægger regeringen nu – som tidligere nævnt – op til, at det også skal omfatte knive.

Måske nogen vil kunne huske, at den daværende S-regering allerede i august sidste år foreslog en ny bandepakke.

Der har dog sidenhen været folketingsvalg, og regeringen har skiftet fortegn til SVM.

Man kan ikke udlægge det, som om de andre tre pakker ikke har været tilstrækkelige

Mette Frederiksen (S), statsminister

Justitsminister Peter Hummelgaard afviste derfor, at den nye bandepakke nu skulle komme et år forsinket.

- Et folketingsvalg gør, at vi skal tilbage i værkstedet og præsentere bandepakken på ny som ny regering, understregede han.

Det her er den 4. bandepakke på bare 14 år, så hvad er det helt konkret, den skal løse, som de 3 andre ikke har kunnet løse?

- Man kan ikke udlægge det, som om de tre andre pakker ikke har været tilstrækkelige. Vi står et bedre sted end andre lande i forhold til kriminalitet. Bandepakke fire bygger oven på den samme tankegang, der gør sig gældende i de andre, sagde Mette Frederiksen.

Men hvad skal den her bandepakke konkret kunne, som de andre i rækken ikke har løst?

- Vi når ikke til et sted, hvor der kommer en afslutning. Hvis vi vil holde bandekriminaliteten stækket og nede, så kræver det nye initiativer, understreger Peter Hummelgaard.

Men har det overhovedet virket?

Jakob Ellemann-Jensen understregede på pressemødet, at de gradvist hårdere straffe med tidligere bandepakker har været nødvendige for at undgå tilstande som i Sverige, hvor 30.000 personer er tilknyttet rocker- og bandegrupperinger.

De nyeste tal fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) viser, at politiet i slut juni havde registreret 1322 personer tilknyttet de samme miljøer i Danmark.

Aftenen inden pressemødet fortalte Peter Hummelgaard desuden, at Rigspolitiet har lavet et stort serviceeftersyn af de tidligere bandepakker.

Konklusionen af eftersynet var, at bandepakkerne har virket – også selvom det ikke er baseret på hård fakta, lyder det.

- Det er en evaluering fra Rigspolitiet. Vi er oppe imod kriminelle miljøer, der gerne vil arbejde i det skjulte, sagde Hummelgaard på pressemødet, da han blev udfordret på, om der i virkeligheden er ”evidens” for at sige, at pakkerne har virket.

Peter Hummelgaard fortæller, at regeringens nye bandepakke er vurderet til at koste 150 millioner kroner om året. Samtidig fastslår han, at der er et bredt politisk ønske i Folketinget om at slå hårdt ned på bandekriminalitet.

Justitsministeren vil inden længe indkalde Folketingets resterende partier til forhandlinger.